Verband Deutscher Prädikats- und QualitätsweingüterEt-tallet med drueklasen er VDPs logo for de allerbedste vine - erstes Gewächs

VDP prøver efter fransk forbillede at rykke vinmarken i centrum for klassifikationen (i stedet for sukkerindholdet, som det er tilfældet i dag). Det er terroir, argumenterer VDP overbevisende, sammen med vinbondens formåen, der er afgørende for vinens kvalitet.

VDP blev grundlagt i 1910 og har 2010 195 medlemmer fordelt på samtlige tyske vinområder. Tilsammen råder medlemmerne over ca. 5.000 ha af de tyske vinmarker, svarende til 5 %, men producerer dog kun 2 % af den tyske vinmængde (og 8 % af omsætningen), hvilket er udtryk for sammenslutningens overbevisning om at høj kvalitet kun kan opnås ved at begrænse mængden. Flagskibet er Rieslingdruen, der dyrkes på 55 % af arealet, hvilket svarer til 12 % af de tyske Rieslingdruer (og 7 % af verdens Rieslingdruer).

Den bedste (tørre) vin fra den bedste vinmark sælges som Erste Lage (i Rheingau "Erstes Gewächs".), hvor kravene er et høstudbytte på max. 50 hl/ha, selektiv høst per håndkraft og sukkerindhold svarende mindst til en Spätlese.

Mandag den 28. januar havde Tysklands mest kendte sammenslutning af vinproducenter - VDP - inviteret til vinsmagning i Hamborg. I nydelige rammer på Gastwerk Hotel kunne et inviteret publikum smage på topproducenternes bedste vine. Til denne smaging var der vine fra Baden, Franken og Rheingau, der blev præsenteret af producenterne selv.

Den gennemsnitlige VDP producent:

  • Areal: 20 Hektar
  • Årlig produktion: 97.500 l
  • Årsomsætning:  ca. 1,2 Mio €

Erste Lage:

  • ca. 3% af VDPs produktion, svarende til ca. 1.000.000 flasker.
  • Gennemsnitspris € 24,17 pr. flaske
  •  2009: 360 vine fra 143 producenter og 209 vinmarker (Lagen)
Se også: VDP Vinsmagning 2008, boganmeldelse.

Eksterne Links: VDPs hjemmeside, Erste Lage, ZDF indslag (2010).

 

 

Opdateret den 01. januar 2011