Worms, Mainz, Oppenheim

Rheinhessen ligger på venstre bred af Rhinen og er Tysklands største vinområde og samtidig kendt for byer som Worms, Mainz og Oppenheim. Mens byerne langs Rhinen hører til blandt Tysklands ældste, så er renæssancen for vinen fra Rheinhessen af relativ ny dato.

Worms er blandt meget andet byen, hvor Martin Luther skulle forsvare sig overfor kejser Karl V i 1521. Dette blev i 1868 markeret med verdens største Luther monument, der dog står i skyggen af byens imponerende domkirke fra 1100-tallet.

Mere skjult er Europas ældste jødiske kirkegård - med grave helt tilbage fra 1076. Kirkegården hører til de vigtigste stationer for amerikanske jøder på rejse til det gamle kontinent.

Jødisk kirkegård i Worms Worms er selvfølgeligt også vinby. Midt i byen ligger Liebfrauenkirche og det er oprindeligt herfra den kendte vin Liebfrauenmilch stammer. Desværre blev Liebfrauenmilch efterfølgende synonym med billige, tyske vine fra Rheinhessen. Den originale vin fra markerne omkring kirken sælges nu som Liebfrauenstift Kirchenstück og er blandt områdets bedste vine.

Worms konkurrerer i stort og småt med storebror Mainz, der ligger omkring 50 km mod nord. Mainz er i Tyskland kendt som karnevalsbyen. Det er her, at starten på karnevalssæsonen udråbes hvert år den 11. i 11. kl. 11.11. Særligt seværdige er byens kirker, den mægtige romanske domkirke og den gotiske Stephanskirke med Chagalls blå glasvinduer og en af Tysklands smukkeste korsgange. Mainz er universitetsby og en stor del af byens 200.000 indbyggere er derfor unge.

Byen er Johann Gutenbergs fødeby og det er her, Gutenberg udviklede bogtrykket med bevægelige bogstaver. Gutenberg Museet råder i sit allerhelligste over halvanden af de omkring 180 bibler, som Gutenberg trykte. Biblerne er kendt under betegnelsen B42, fordi de to spalter hver har 42 linjer. Trykket er enkelt og elegant – i ordets bedste betydning tidløst. Museet er helliget bogtrykkets historie og tilbyder også kurser for børn og voksne samt demonstrationer af Gutenbergs trykketeknik. De fleste mindre vinbyer, der ligger langs banen mellem Mainz og Worms er forholdsvis kedelige. En undtagelse er Oppenheim med en charmerende gammel bykerne, gotisk kirke og et fantastisk kælderlabyrint. De ældste kældre er fra 12-tallet og gravet ind i bjerget under byen for at skabe plads til købmændenes varer, der mødtes i byen ved korsvejen af flere vigtige handelsruter i middelalderen.

Kældrene blev lukket og glemt efter 2. verdenskrig og det havde nær kostet byen livet, idet der i 80’erne og 90’erne pludseligt opstod huller på veje og i haverne, hvor kældre styrtede sammen. Nu er de igen åbnet og beboerne er forpligtet til at sørge for at der er forbindelse mellem kældrene, således at der er ventilation og dermed den rette fugtighed. Indtil videre har byen frilagt omkring 2,5 km kældre – fra foden af bakken, hvor Rhinen tidligere havde sit løb, til kirken på toppen. Alt i alt menes der at være op mod 40 km kældre, de fleste er dog endnu ikke frilagt. I Oppenheim findes også Deutsches Weinbaumuseum, der på tre etager viser udstillinger om vinfremstillingen, blandt andet med hundredvis af proptrækkere og smageglas.

Nierstein og Roter Hang

Vinbjergene bag byen Nierstein er rødlige på grund af et højt jernindhold – heraf navnet: Roter Hang. Herfra kommer nogle af Tysklands bedste vine og det er især kongedruen – Riesling, der trives på de stejle skråninger. En af de mere upåagtede, men gode producenter er Weingut Schneider, der har omkring 15 ha vinmarker i Roter Hang, blandt andet Hipping, Pettenthal, Oelberg og Orbel. Ligesom de fleste vingårde i Rheinhessen er Schneider gået fra at sælge vine i bulk til storproducenter til at sælge den største del som flaskevine. Det betyder, at vinbonden kan sælge til højere priser, men kun, hvis kvaliteten følger med. Nierstein, Roter Hang

Vingården drives i syvende generation og endnu et generationsskifte er på vej, idet datter Ursula og svigersønnen er parat til at tage over efter forældrene. Faren overtog gården allerede som 12 årig efter sin fars tidlige død og føler nu, efter 50 år i marken, at det er tid til, at nye kræfter kommer til. Hos Schneider går de ind for, at vinene gerne må have lidt kant og bære præg af vinproducentens personlighed.

Som mange andre tyske vinproducenter er man også begyndt at fremstille røde vine. ”Vi har i mange år kæmpet imod de røde druer, fordi jordbunden er bedst egnet til de hvide, men når kunderne nu efterspørger det?” siger Ulrike Schneider. Vinene viser de karakteristiske forskellig på de seneste to årgange, mens 2009’erne er kraftige og udtryksfulde med masser af mineralitet , er 2010’erne sprøde, friske og har typisk brug for lidt mere tid før de er på toppen. At årgang 2010 kan frembringe fantastiske vine er Hochzeitswein et eksempel på. Den er produceret i forbindelse med den mellemste datter Susannes bryllup og det er hende selv, manden Marius og deres venner, der stået for arbejdet i vinmarken. Vinen nærmer sig det halvtørre med det for tyske vine typiske harmoniske spil mellem syre og sødme og smagen fra eksotiske frugter. Den søde Hipping Riesling Spätlese i årgang 2009 viser, at det er forkert ensidigt at satse på tørre hvidvine.

Stefan Sanders økovine

Stefan Sander (årgang 1970) var med til at starte gruppen af unge vinproducenter, der kalder sig selv Message in a Bottle. De unge er veluddannet – de fleste fra faguniversitet i Geisenheim – og ambitiøse. De har respekt for forældrenes indsats, men er ikke bange for at gå egne og nye veje. Det er takket være producenter som Stefan Sander, at Rheinhessen er kommet fra et vinområde kendt for billige, tyske hvidvine til området med de fleste nye topproducenter.

Vingården er på 25 ha og bedstefaren var for 50 år siden pioner inden for økologisk land- og vinbrug. Som alle andre gårde i området, blev der holdt dyr og dyrket korn ved siden af vinproduktionen. Bedstefar Ottoheinrich Sander var især interesseret i jordbundens sundhed. Omsorgen for naturen og forståelsen for vinmarken som et økosystem er videregivet til søn og barnebarn. Stefan Sander har en pragmatisk tilgang til de biodynamiske principper og har eksempelvis ikke kunnet konstatere forskel i forhold til månens faser, der ellers hører til den biodynamiske lære.

Den skånsomme omgang med naturen har dog ikke kunnet forhindre, at næsten en tredjedel af vinmarkerne i maj blev ramt af frost.

Dr. H. Balzhäuser i Alsheim

I nabobyen Alsheim ligger vingården Dr. H. Balzhäuser med 10 ha marker. Herbert Balzhäuser har studeret i Stuttgart, hvor sønnen ligeledes arbejder på sin ph.d.-afhandling om vin. Herbert Balzhäuser fortæller, at Alsheim oprindeligt lå ved Rhinen. Nu er der et par kilometer til floden, der i midten af det 19. århundrede blev rettet ud og fik sit nuværende leje, der begrænsede omfanget af oversvømmelserne. Der er dog stadig meget fugtighed i jordbunden, så de fleste ”vinkældre” er gravet ind i bakkerne omkring byen.

”Årgang 2010 har meget aroma men samtidig høje syre og vi har været nødt til at fjerne en del af syren”, fortæller Herbert Balzhäuser. Han har brugt biologisk syrereduktion ved hjælp af bakterier, der omdanner den aggressive æblesyre til den milde mælkesyre. Men efter hans opfattelse bliver vinene herved tit lidt brede i smagen. Det er fint for de røde vine, men ikke godt for de hvide, der let mister noget af den læskende syrlighed, der sammen med sødmen er så karakteristisk for gode tyske vine. Derfor foretrækker han ligesom mange kolleger at arbejde med kalk og andre stoffer, der kan binde syren. Af samme årsag er der ingen vinproducenter, der i dag kan klare sig uden ståltanke, hvor temperaturen under gæringen kan holdes nede så hvidvinens friskhed bevares og flest mulig aromastoffer kan trækkes ud af skallerne.

Omkring 40 % af produktionen hos Balzhäuser er røde vine, selvfølgeligt klassiske tyske druer som Dornfelder og Spätburgunder, men også internationale sorter som Cabernet Sauvignon er i vækst. Det svarer omtrentlig til den samlede andel på godt 36 % røde druer plantet på de 100.000 ha vinmarker, der findes i Tyskland.

Klassifikation af tyske vine

I Tyskland klassificeres vinene ikke efter vinmarkens kvalitet eller vinproducentens formåen, men efter sukkerindholdet i de høstede druer. Det er et system, der blev indført i en af verdens nordligste vinregioner, på et tidspunkt, hvor det langt fra var hvert år, man kunne høste modne druer. Men med et klima, der bliver varmere og varmere betyder sukkerindholdet først og fremmest vine med forholdsvist meget alkohol. Det er således ikke længere sjældent, at se Riesling-vine med et alkoholindhold på 13 % og mere. Det kan gå i år, hvor druerne samtidig er meget ekstraktholdige og dermed fyldt med smag, som i 2009, men det er et problem i år som 2010, hvor vinene er domineret af en markant syre.

Oppenheim VDP (Verband Deutscher Prädikatsweingüter) organiserer en stor del af Tysklands bedste vinproducenter, og her man godt klar over problematikken. Organisationen har derfor for sine medlemmer indført kvalitetskrav, der ligger langt over lovens minimumskrav. Det gælder først og fremmest en begrænsning af mængderne, idet det en vinstok med færre klaser vil koncentrere aromastoffer i disse druer, hvilket fører til markant bedre vine. Målet er at vinene skal være ”talerør for jordbunden” – samme filosofi, som vinkendere verden over betegner som terroir. ”En vinproducent kan ikke søge om optagelse i VDP”, understreger Eva Raps, der leder VDPs sekretariat i Gau-Algesheim, lidt nord for Mainz, ”medlem bliver man kun på anbefaling af nuværende medlemmer i regionen.”

Overnatning, spisning og transport

Det er nemt at finde overnatning, mange vingårde har suppleret med nogle gæsteværelser, der lejes ud til omkring 50 Euro for et dobbeltværelse og 35 for et enkeltværelse, lidt billigere, hvis man bliver i flere nætter. I de større byer er der desuden hoteller i alle pris- og kvalitetsklasser. I de mindre byer er der ved siden af de faste spisesteder Straussenwirtschaften, typisk igen drevet af vinproducenter med et begrænset, men godt madudvalg til meget fornuftige priser; de er dog typisk kun åbent i weekenderne.

Ønsker man at smage på noget vin, er det fornuftigt at lade bilen stå. Det er der gode muligheder for, hvis man finder overnatning i en af de mindre byer mellem Mainz og Worms, hvor jernbanen på hverdage kører hver halve time.

Yderligere oplysninger

(august 2011)

Opdateret den 14. august 2011.